Lokalforening vært for landsforening
By & Land Mariagerfjord holder årsmøde i Mariager
MARIAGER: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur holder årsmøde i Mariager i 10. – 12. maj 2013. Foreningen arbejder for bevaring af bygninger og landskaber og for at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet.
Landsforeningen er en paraplyorganisation for omkring 100 lokalforeninger og holder årsmøde hvert forår i skiftende byer.
Lokalforeningen By & Land Mariagerfjord og Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager står som dette års værter og arrangører, og glæder sig til at tage imod omkring 100 deltagere og gæster.
Fredagen går turen østpå til Visborggårds have og Havnø Mølle med museumsleder Lise Andersen, Hadsund som guide.
Dagen slutter med en beretning om Mariagers Kirkes nye orgel og en musikalsk smagsprøve ved organist Mikael Ustrup. Om aftenen er der reception i Mariager Kloster, hvor borgmester H.C. Maarup byder velkommen.
Lørdag er der generalforsamling og ledsagertur med bl.a. besøg på Fyrkat Mølle og vikingeborgen, og rundtur i kommunens sydlige del, de såkaldte ”sorte sogne” med Søren Bragh Frederiksen, Hobro og Erik Kirkegaard Mikkelsen, Mariager.
Efter generalforsamlingen er foredrag ved Leif Høgh, Mariager om Mariagerfondens virke for fredede bygninger.
Derefter er der tre forskellige rundvisninger i Mariager med lokale guider. Søndag tager deltagerne på tur med veteranbanen til Handest.
Turen fortsætter med bus og ender med en byvandring i Hobro. Lokale medlemmer af foreningen må gerne være med på de mange udflugter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.