Lokalhistorisk spot Historien om Pandrup Mølle

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pandrup oldboys klar til kamp på boldbanen imod rivalerne fra Kaas. Foto: Egnssamlingen

Pandrup Mølle. Sådan kender de fleste møllen, men den hedder ret beset "Klostergaards Mølle", hvilket den har heddet siden 1883, og længe før den tid hed den "Præstens Mølle", fordi den dengang hørte til Præstegården.

Møllen blev rejst i 1892 ovenpå tomten efter den forrige mølle, der beklagelig vis brændte efter få års virke. Alt sammen noget, som kunne gælde for mange andre møller - og senere, i 50’erne og ind 60’erne, var møllen ved at være slidt og i dårlig stand, og på den tid døde så den gamle møller Buus. Fru Buus fik da en vældig god idé, som skulle puste nyt liv i møllen.

Af en avisartikel i vort arkiv fra 2. oktober 1962 fremgår det, at fru Buus det år skænkede møllen til Pandrup Borger- og Håndværkerforening. Herefter blev der med det samme iværksat en masse aktiviteter, hvor borgerforeningen under mottoet "Sæt sving i møllen!" indledte med en indsamling af midler til restaurering af møllen. Det skete bl.a. via en masse små indsamlingsbøsser rundt om i byens butikker.

Og på hotellet blev der arrangeret en "møllefest" i weekenden den 6. og 7. oktober 1962, hvor der blev budt velkommen lørdag kl. 15, hvorefter der var foredrag af museumsinspektør Riismøller fra Aalborg, der opridsede møllernes betydning igennem tiden, og som til sidst konstaterede, at der i Hvetbo Herred, foruden Pandrup Mølle, kun var én tilbage på Gjøl og en i Saltum. Ved indgangen til hotellet var opstillet en mølle portal, hvorfra der blev uddelt farvestrålende balloner til børnene, og indendørs var der forskellige boder i hotellets store sal, der arrangeret et lille "Egnsmuseum", der var servering af vafler og pølser, der var optræden i salen lørdag og søndag aften, der var Old-boys fodboldkamp mellem byens hold og rivalerne fra Kaas, og endelig var der Midnatsforestilling i Pandrup Kino kl. 22:30.

Så der blev sandelig sat "sving" i byen, og det gav et godt resultat, hvilket fremgår af en artikel fra dagen efter, der omtalte at indsamlingen var løbet op 7-8.000 kr. (pr. 2016 skal ganges op med godt ti).

Året efter viser an avisartikel fra lørdag den 2. juni 1963, at Klostergaards Mølle den dag indstillede driften efter 119 års drift. Af artiklen fremgår det, at møllen siden møller Buus død var drevet af to trofaste kunder, gårdejer Niels Peter Nielsen fra L. Kædegaard og Niels Simoni, der om lørdagen malede korn på møllen ved hjælp af den motor, der i mange år havde erstattet vindkraften. Og på denne sidste lørdag fik de masser at lave, idet flere kunder leverede korn i rigelige mængder. Så det var en træt Niels Simoni, der efter endt arbejde konstaterede, at han nok desværre måtte investere i en motor til maling af korn derhjemme - selv om han ikke var meget for det.

Så nu stod restaureringsarbejdet for døren, og det blev koordineret af Borgerforeningens mølleudvalg. Herfra lød det, at man i første omgang ville restaureres bygningen udvendigt, hvor der dels skulle sættes nye vinger op, og hvor pladerne på møllens hat skulle pyntes op. Desuden skulle motorhuset sættes i stand, så det bedre kunne rumme forskellige effekter, bl.a. byens flagallé og byens juleudsmykning. Nogen indvendig restaurering var der ikke planer om på den tid - så den historie vender vi tilbage til en anden god gang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.