Frederikshavn

Lokalt firma lander stor aftale

NS System bliver nordens største leverandør af tekstiltryk

Niels Rask - ejer af NS System i Frederikshavn - har netop landet en god aftale, der sikrer familievirksomheden en fornem position som størst på det nordiske marked. Arkivfoto: Hans Ravn
Niels Rask - ejer af NS System i Frederikshavn - har netop landet en god aftale, der sikrer familievirksomheden en fornem position som størst på det nordiske marked. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

FREDERIKSHAVN: En ny samarbejdsaftale kører den lokale virksomhed NS System i position som nordens største producent af synlighed på tekstil.

NS System er i forvejen landets største grafiske tekstiltryk virksomhed - men fra 1. december indledes et samarbejde med nordens største byggemarked-forhandler, DT Group.

DT Group er kendt for kæderne Stark i Danmark, Neumann Bygg i Norge, Beijer i Sverige og Starkki i Finland - og derudover sælger virksomheden via ”shop in shop” arbejdsbeklædning i de fire lande.

Aftalen giver dermed NS System adgang til 250 helt nye butikskunder på det nordiske marked, der skal have produceret serigrafiske såvel som digitale transfers, broderi og lasergravering på arbejds- sports og fritidsbeklædning.

Succesfuld ekspansion

NS System som de seneste par år har startet landekontorer i Norge og Finland - og netop har etableret sig i Sverige, får med aftalen adgang til massivt flere nye kunder i hele norden

- Det giver os mulighed for at stadfæste os som nordens største leverandører af synlighed på tekstil, og det er helt i tråd med den vækststrategi vi har lagt, fortæller Niels Rask, der ejer NS System.

NS System kan i øvrigt 1. april 2015 fejre 50 års jubilæum.

Den veldrevne familievirksomhed, der beskæftiger mere end 60 medarbejdere og sidder på to tredjedele af det danske marked for synlighed på tekstil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden