Skolevæsen

Lokalt musikkorps er landets bedste

Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors er igen kåret som det bedste hjemmeværnsorkester i landet

Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors i Tødsø er landets bedste. Arkivfoto
Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors i Tødsø er landets bedste. Arkivfoto

MORS: Hjemmeværnets Musikkorps Nykøbing Mors i Tødsø er for tredje år i træk blevet kåret som det bedste hjemmeværnsorkester i Danmark.

Det skete for nylig ved den årlige prøve for Hjemmeværnets 15 musikkorps.

Ved årsprøven opnåede det lokale Hjemmeværnsorkester topkarakterer med 54 ud af 56 mulige points.

Udover den musikfaglige del blev orkestret også bedømt på blandt andet eksercits og marchpræstationen under ledelse af korpsets tambourmajor.

- Når dette orkester spiller så fremragende, skyldes det et lykkeligt sammenfald af heldige omstændigheder: en meget dygtig ledelse i perfekt samarbejde med distrikt og region, en yderst kompetent, visionær og engageret dirigent samt en skare talentfulde musikere, som yder en fantastisk indsats, sagde Hjemmeværnets musikkyndige, Arne Christensen, da 1. pladsen blandt de 15 hjemmeværnsorkestre var i hus.

Det lokale Hjemmeværnsorkester ledes af oversergent Frank Ruby.

Han glæder sig over, at det er lykkedes at forsvare titlen som landets bedste.

- Det er sket ved hjælp af hårdt arbejde og en stor indsats fra de 24 engagerede medlemmer, til trods for at det kan være svært at opretholde medlemstallet, siger han.

Hjemmeværnets Musikkorps spiller jævnligt ved forskellige arrangementer. For nylig har orkestret således spillet for efterskoleelever både på Skyum Idrætsefterskole på Blidstrup Efterskole.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden