Love Shop i ord og billeder
Forfatter og journalist Tommy Heisz fortæller om Love Shop
BRØNDERSLEV: "Du længes i mørket mod dage med håb og med lys..." De linjer fra Love Shops popklassiker "En nat bliver det sommer" kan de fleste nok synge med på. Men bandets historie er en del mere dramatisk end de blide poptoner antyder - blandt andet har Love Shop på tragisk vis mistet to af bandets oprindelige tre medlemmer, men på trods af det formået at blive ved med at udgive anmelderroste albums og spille forrygende koncerter landet over.
Den historie fortæller forfatter og journalist Tommy Heisz i BASaren mandag kl. 19. Tommy Heisz har fulgt Love Shop på deres længste tour nogensinde, og det er der kommet bogen "Himmelflugt og højdeskræk" ud af, hvori forfatteren taler med en lang række af de personer, der har været tæt på bandet gennem årene. Foredraget vil naturligvis være krydret med masser af musik og videoklip. Det er Brønderslev Bibliotek og BAS, der står bag arrangementet, og billetter kan købes på biblioteket, bibliotekets hjemmeside eller i BASaren på selve aftenen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.