Lucas Andersen nægter at give op
Den tidligere AaB’er har lært af modgang og nedture i Ajax Amsterdam
RIJNSBURG: 19-årige Lucas Andersen var med fra start hos de hollandske mestre, da AaB lørdag eftermiddag spillede 2-2 mod Ajax Amsterdam på Sportpark Middelmors i Rijnsburg.
Stortalentet har endnu ikke fået sit store gennembrud efter skiftet fra AaB i slutningen af august 2012. I den seneste sæson spillede han ni gange for førsteholdet i Æresdivisionen, men der var kun fuld spilletid i en enkelt kamp, og i foråret blev det blot til et indhop på godt 30 minutter.
- Sidste år var ikke just et drømmescenarie, men man lærer sindssygt meget om sig selv af modgang og nedture, og det kan jeg tage med videre. Jeg er selvfølgelig også blevet en meget bedre spiller, og jeg føler mig meget bedre rustet til denne sæson, siger Lucas Andersen.
Satser på gennembrud
Den manglende sportslige succes har ikke taget modet fra Lucas Andersen.
Kantspilleren er stadigvæk overbevist om, at gennembruddet kommer.
- Der er ikke andet at sige, end at nu skal det være. Jeg kører på tredje sæson i Ajax, og nu skal det være min sæson. Det går jeg fuldt ud efter, og jeg satser også på det og regner med det, forklarer Lucas Andersen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.