Fodbold

Lucas: Fantastisk at være tilbage

Lucas Andersen var fredag tilbage i Aalborg, hvor han scorede sit første mål for U21-landsholdet

Lucas Andersen (nummer femten) har nu spillet fire kampe for U21-landsholdet og scoret et mål.Foto: Henrik Louis

Lucas Andersen (nummer femten) har nu spillet fire kampe for U21-landsholdet og scoret et mål.Foto: Henrik Louis

AALBORG:Lucas Andersen var en glad mand efter Danmarks sejr på 6-0 over Andorra i kvalifikationen til EM for U21-landshold.

Udover tre vigtige point så kom Lucas Andersen selv på tavlen, og så kunne han også nyde at være tilbage på NORDJYSKE Arena, hvor han tidligere har foldet sig ud for AaB.

- Det var fantastisk, altid en fornøjelse at vende tilbage, så det var rigtig dejlig, siger Ajax Amsterdam-spilleren.

Den 18-årige nordjyde startede på bænken, men blev skiftet ind i pausen, da Danmark var foran 4-0. I overtiden scorede han så selv til slutresultatet.

- Vi går lidt ned i kadence i anden halvleg, lidt dumt, synes jeg, fordi vi kan køre dem fuldstændigt over, men, jeg synes, vi har det hele under kontrol, og får først lavet et godt mål på hjørnespark, og derefter var det også dejligt, at jeg fik scoret, siger Lucas Andersen, og tilføjer:

- Men alt i alt en kamp, hvor vi kører dem over, og de ikke er i nærheden af noget som helst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst