Lucas Jensen: Det har irriteret mig
Hobro’s talentfulde kantspiller har scoret for få mål, men søndag slog han til i Vejle
Opdateret kl. 14:00
VEJLE: Talentet er let at få øje på, men Hobro’s Lucas Jensen er blevet kritiseret for ikke at score mål nok.
Men søndag slog han til med to scoringer, da Hobro hentede en storsejr på 5-1 i Vejle, og dermed konsoliderede førstepladsen i NordicBet Ligaen i fodbold.
- Det har da irriteret mig med de manglende mål, så jeg er rigtig glad lige nu. Det gik op i en højere enhed i dag, både for mig og holdet. Vi var klar fra start og vandt vores dueller, og det gav os overtaget. Vi fik vist, hvad alle godt vidste på forhånd, nemlig er vi er utrolig farlige på dødbolde, men også i åbent spil var vi rigtig gode i dag, sagde Lucas Jensen efter kampen.
Hobro er bookmakernes favorit til direkte oprykning, og holdet ligner da også det klart bedste hold i den næstbedste række.
- Spillet flyder godt, og nu gælder det bare om at holde fast i alle de ting, vi gør godt, sagde Lucas Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.