Vendsyssel FF

Lucas Jensen: Vi svigter i forsvaret

Vendsyssel-kantspilleren godkender første halvleg mod SønderjyskE og ærgrer sig over indsatsen efter pausen

Foto: Henrik Louis
Foto: Henrik Louis

Opdateret kl. 22:54

FODBOLD: Det lignede en kamp i Vendsyssels favør, da de fredag aften gik til pause mod SønderjyskE. Hjemmeholdet i Hjørring var foran 1-0 og dominerede kampen.

- Vi kommer så godt ud, som vi kan ønske det i første halvleg. Der kunne vi også have scoret et mål mere. Alt i alt var der mange gode ting at tage med, siger kantspilleren Lucas Jensen.

Men en chokstart på anden halvleg fra SønderjyskE førte til slutresultatet 2-3 på Nord Energi Arena.

- Vi forsvarer ikke godt nok som hold og begynder at gøre nogle af de forkerte ting, når vi har bolden, siger han.

- Vi skulle have gjort nogle af de samme ting som i starten af første halvleg. Vi gør jo noget forkert, når de scorer to mål så hurtigt og vender kampe på hovedet. Vi skal i hvert fald have kigget på nogle ting på video, slutter Lucas Jensen.

SønderjyskE’s mål faldt i kampminutterne 47, 52 og 72.

Gå til relaterede emner

Forsiden