Turisme

Luise Sand laver butik i gammel campingvogn

Der var ikke plads i kælderen, og så opstod ideen

Luise Sand er klar til at tage imod kunder i campingvognen. Foto: Lars Pauli
Luise Sand er klar til at tage imod kunder i campingvognen. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

NØRAGER: Luise Sand, 32 åbner på lørdag butik med salg af glaskunst, smykker og brugskunst ved privaten på Roligheden 3 i Nørager. Ikke fordi familien har bygget til, men fordi hun har investeret i en 44 år gammel campingvogn.

Den er renoveret med skyldigt hensyn til form og farver årgang 1969, og meningen er, at Luise Sand vil rejse rundt til markeder og måske besøge messer og campingpladser med sin rullende butik.

Mandag holder hun ved privaten og holder åbent om formiddagen. Onsdag er der åbent fra 14-17 og lørdag fra 10-13.

Luise Sand har tegnet og maler altid og har i år udvidet med glaskunst og smykker.

Hun sælger i forvejen af sin produktion på nettet via www.kunstperlen.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden