Lukket andelskasse solgt
Bygning solgt til ukendt formål
MEJLBY: Godt et år efter at Andelskassen Himmerlands afdeling i Mejlby lukkede endegyldigt i en rationaliseringsrunde, er den nu blevet solgt. Køber er tidligere landmand Kurt Tolborg fra Mejlby, der også ejer landsbyens nedlagte foderstofforretning samt er medejer af den gamle brugsbygning, der i dag er indrettet til kræmmermarked og boligudlejning.
Hvad bygningen opført i 1980 på 172 kvadratmeter og en tilhørende grund på 1.033 kvm. efter købet fremover skal bruges til, har køber endnu ikke endelig afklaret.