Lokalpolitik

Lukketid på landet

- Kommunen kan ikke redde landsbyer, men vi skal satse på at bevare deres kvaliteter, siger ny formand for landdistriktsudvalget

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mette Hardam arbejder i Aalborg, men bor i Lyngså med mand, børn og schæferen Bailey.

LYNGSÅ:Mette Hardam bor i Lyngså, men kører om morgenen til Aalborg for at passe sit job som bogholder i et ejendomsselskab. Undervejs sætter hun børnene på 9, 11 og 14 af ved Stensnæsskolen i Voerså. Hendes mand kører den modsatte vej, når han skal på job hos Stena Line i Frederikshavn.

- I Lyngså bor en generation af ældre, men også mange børnefamilier, hvor forældrene har arbejde langt væk. Nogle har ikke særlig relation til landsbyen, men bor her for at kunne tage tilbage til roen på landet efter arbejdstid, siger Mette Hardam, nyvalgt byrådsmedlem for Venstre og fra nytår formand for kommunens landdistriktsudvalg. Et udvalg, som skal udvikle og bevare de landsbyer, hvor to biler ofte er en nødvendighed for at kunne passe arbejdet, købe ind, komme til lægen eller i biografen og transportere børn.

Pas på den lokale skole

- Så det gælder om at bevare kvaliteter, som gør, at mange alligevel gerne vil bo i landdistrikterne, og det er mange landsbyer gode til, siger Mette Hardam.

- Derfor skal vi passe på den lokale skole, for så er der flere stærke familier, som vil bosætte sig.

Men skolestruktur hører ikke under landdistriktsudvalget, og Mette Hardam tror ikke på, at hverken distriktsudvalg eller kommune kan eller skal redde landsbyer.

- Det kan kommunen alligevel ikke. Distriktsudvalgets rolle er at støtte projekter, som kan give et løft. Derefter skal landsbyen selv bære projektet videre. Derfor er det vigtigt med ildsjæle, som brænder for deres landsbyer.

Den sidste butik er lukket

I både Lyngså, Voerså og Præstbro - tre landsbyer, som Mette Hardam bor tæt ved - er den sidste dagligvarebutik lukket inden for de seneste to-tre år. Den udvikling bekymrer hende.

Ikke så meget for de unge familiers skyld. De kører alligevel til byen og køber ind.

- Men det er et problem for de ældre. Og så skal man ikke glemme, at købmandsbutikken har en social funktion. Det er her, man mødes og får en sludder.

Distriktsudvalget kan ikke få landsbybutikker til at overleve. Men enkelte steder i landet bliver lokale butikker drevet på foreningsbasis, og Mette Hardam ser en opgave for udvalget i at formidle kontakter, hvor der er opbakning til at redde den lokale butik.

Den onde cirkel

Indbyggertallet falder dramatisk i landdistrikterne, og den nye distriktsudvalgsformand ser en udfordring i at skabe rammer for fortsat bosætning. Det bekymrer hende, at det er svært at låne i kreditforeninger til et hus på landet.

- Jeg har hørt om, at samme familie kan låne det dobbelte, hvis de køber hus i Sæby i stedet for et på landet. Det er en ond cirkel, og enkeltvis kan landsbyerne ikke gøre meget ved det. Men jeg forestiller mig, at distriktsudvalget kunne medvirke til, at landsbyerne i samlet flok tager fat på problemet.

Mette Hardam møder op til det første møde i distriktsudvalget uden et færdigstrikket program.

- Bogen er åben og blank. Men jeg har et ønske om, at medlemmerne af udvalget oplever, at de gør en forskel. Og at vi får lavet en udviklingsstrategi for landdistrikterne, som vi kan arbejde ud fra og bruge til at give støtteansøgninger ensartet behandling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.