Lukning af Skagen Forbrænding på byrådets bord

Byrådsmedlem Peter Sørensen (V) undrer sig over, at beslutningen er truffet uden om byrådet

Byrådsmedlem Peter Sørensen (V) vil have lukningen af Skagen Forbrænding diskuteret i byrådet. Arkivfoto: Peter Broen
Frederikshavn 14. maj 2018 11:15

FREDERIKSHAVN: 1. maj blev Skagen Forbrænding lukket ned for yderligere "produktion". Affaldet fra Skagen bliver nu i stedet kørt til Frederikshavn, Hjørring eller Aalborg, alt efter kapaciteten i Frederikshavn Forbrænding.

Ifølge byrådsmedlem Peter Sørensen (V) er beslutningen truffet af Frederikshavn Forsyning (Frederikshavn Affald) helt uden om Byrådet.

Han mener ikke, at sagen og dens konsekvenser er grundigt nok belyst. Samtidig bygger den på en fire år gammel rapport, som Forsyningen bestilte hos Rambøll i 2014.

- Ud over den umiddelbare konsekvens for de ansatte på Skagen Forbrænding får beslutningen også betydning for alle Skagens fjernvarmeforbrugere, da Skagen Varmeværk ikke længere vil modtage overskudsvarme fra Forbrændingen. Det vil betyde, at fjernvarmeforbrugerne i Skagen vil komme til at betale ca. kr. 1.200 mere pr. år for deres varme. (En gennemsnitshusstand)

For Frederikshavn Forbrænding betyder beslutningen også, at de ikke længere vil modtage betaling for overskudsvarme til Skagen Fjernvarme. Dette beløber sig til kr. 8 .000.000 om året.

Venstre ønsker derfor en behandling af beslutningsproceduren og den samfundsøkonomiske konsekvens af Frederikshavn Forsynings beslutning, på det kommende Byrådsmøde den 30. maj 2018, oplyser Peter Sørensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...