Sundhedspolitik

Lukning af Stenhøj droppet

Social- og sundhedsudvalg er enige om at finde besparelse på en anden måde

Politikerne i social- og sundhedsudvalg peger nu på andre måder at spare penge end ved at lukke ældrecentret Stenhøj i Vesløs. Arkivfoto: Peter Mørk
Politikerne i social- og sundhedsudvalg peger nu på andre måder at spare penge end ved at lukke ældrecentret Stenhøj i Vesløs. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 10:35

THY-HANNÆS: Plejehjemmet Stenhøj i Vesløs går endnu en gang fri af lukning, skriver Thisted Dagblad torsdag. Politikerne i social- og sundhedsudvalg blev i onsdag enige om at finde en krævet ekstrabesparelse på 7,6 millioner kroner på dette års budget på andre måder.

- Når vi hører de politiske signaler, så ser vi ingen muligheder for at lave strukturændringer på ældreområdet i denne omgang, konstaterer udvalgsformand Ole Christensen (S).

Rådet havde ellers sendt to forskellige spareforslag i høring, hvoraf en lukning af Stenhøj indgik i det ene. I det andet forslag indgik en nednormering på ældrecentrene med én procent af lønbudgettet, svarende til 2,25 mio. kroner.

Nu er udvalget i stedet blevet enige om at sende et tredje forslag videre til økonomiudvalg og byråd. Det indebærer en sammenlægning af Stenhøj og Trye med fælles ledelse (besparelse: 574.000 kr.), en besparelse på hverdagsrehabilitering (1 mio. kr.), nednormering på ældrecentrene (1 mio. kr.), reducering af hjælpemiddelområdets budget til biler (1 mio. kr.) samt inddragelse af overført opsparing på ældrecentrene (4.050.000 kr.).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden