Dybvad

Lukning en lettelse

Demonstranter og borgere er lettede over lukningen. Politikere er bekymrede

Total har opgivet sin skifergasboring her i Dybvad. Det har skabt lettelse blandt lokale og politikere. Foto Henrik Louis
Total har opgivet sin skifergasboring her i Dybvad. Det har skabt lettelse blandt lokale og politikere. Foto Henrik Louis

DYBVAD: Tirsdag morgen blev der sunget sejrssange uden for hegnet ved boretårnet i Dybvad. Totals udmeldinger om lukningen sker efter et år, hvor demonstranter hver dag har sunget slagsange for at stoppe boringen.

- Vi har kæmpet siden 2011, så det er en rigtig stor lettelse, at det stopper nu, siger nabo til boretårnet Anne Marie Kristensen, der har lagt jord til protest-campen siden juli sidste år.

Politisk lettelse

Borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit Hansen (S) er også lettet over lukningen. Hun glæder sig både på kommunens og borgernes vegne.

- Det har været noget trægt at råbe politikerne op, så det er en lettelse, at det stopper nu, siger hun.

På trods af nyheden om, at skifergas-laget i undergrunden ved Dybvad er for tyndt, er borgmesteren ikke helt uden bekymringer.

- Hullet er lukket for nu, og så må vi se, om de ansvarlige politikere træder i karakter i forhold til, hvad der skal ske efterfølgende, siger hun og understreger endnu engang, at Frederikshavn Kommune hele vejen igennem har levet op til sit ansvar.

Borgmesteren i nabokommunen Hjørring, Arne Boelt (S), deler både lettelsen og bekymringen.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at boringen er lukket i Dybvad, og jeg håber, at de får hullet lukket efter alle kunstens regler, så der ikke kan komme noget ned i det, siger han og tilføjer.

- Jeg håber, at der ikke bliver boret flere huller overhovedet i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden