Luksusskib på visit
Hovedrige amerikanere besøgte Aalborg
Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:53
AALBORG: Ved Honnørkajen i Aalborg har man i de seneste dage kunnet nyde synet af et temmelig usædvanligt skib. Der er nemlig tale om en såkaldt superyacht, som gæstede byen indtil fredag morgen.
Skibet var chartret af en hovedrig amerikaner og hans hustru, og selvom omstændighederne ved besøget var lidt tys-tys, tør Lars Bech fra Visit Aalborg godt afsløre, at det er et led i en ny satsning for at bringe - ikke alene flere krydstogtsskibe - men også flere store privatejede skibe til byen.
- Vi samarbejder blandt andet med en port-agent i København, og Jamaica Bay er det første synlige bevis på, at vores benhårde arbejde har givet pote, forklarer han.
Shoppede og slappede af
Jamaica Bay er bygget på et vært i Rendsburg i Tyskland, og det næsten 60 meter lange skib sejler primært med rige mennesker, som chartrer det for en sæson eller en periode.
- Det er mennesker, der godt kan lide at være lidt diskrete. Og selvom vi har hjulpet dem ved at give deres personlige assistenter ideer til gode oplevelser i byen og omegnen, foretrak de tilsyneladende at bruge tiden på at shoppe og slappe af, fortæller Lars Bech.
Swimmingpool og bibliotek
Superyachts som Jamaican Bay, der både har svimmingpool, soldæk, marmorbadeværelser med boblebad, adskillige suiter, stuer og et bibliotek, ejes eller chartres ofte af velhavende mennesker, der nyder at sejle lidt rundt i verden, når de har fri.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.