Ildebrand

Luksussommerhus udbrændt

Branden opstod ved husets spa. I løbet af kort tid var sommerhuset overtændt

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:10

TVERSTED: Et større luksussommerhus med pool og spa stod ikke til at redde, da der lørdag middag opstod brand i huset.

Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt klokken 12.06, og i løbet af knap et kvarter var indsatslederen fremme ved adressen på Østervej i Tversted. Da var huset overtændt.

- Branden opstod i forbindelse med et spabad, og ilden havde bredt sig til resten af sommerhuset, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Thomas Dybro.

Huset var bygget i træ, og materialerne har derfor været letantændelige.

I alt 11 brandfolk fra stationen i Sindal og en tankvogn fra Hjørring var kaldt til Tversted for at slukke branden.

- Ejeren af huset og en elektriker var til stede, da branden brød ud. De forsøgte at slukke ilden med en pulverslukker, men måtte opgive, fortæller Thomas Dybro.

Ifølge indsatslederen er hele sommerhuset udbrændt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden