Lumskebugten forsvinder
Fiskernes gamle træskure fjernes og de sidste rester af de gamle træbroer i Lumskebugten i Vesterø Havn er ved at være væk.
Det er entreprenør Carl Olsen og hans folk, der udfører opgaven for entreprenørfirmaet Mogens Pedersen, Nyborg, der vandt entreprisen om renovering af kajerne i både Vesterø og Østerby. - Meget af træværket er pilråddent og falder fra hinanden nærmest af sig selv, fortæller Carl Olsen. Efterhånden som træbroerne og stolperne bliver savet i stykker og fjernet, bliver det læsset på trailere og kørt til forbrænding på fastlandet. herefter kommer turen til stenene, der bliver gravet op og lagt i depot på havnen til senere brug.