Fodbold

Luth: Vi kan ikke bruge det til noget

Vendsyssels Jesper Luth vil helst bare glemme onsdagens nederlag til Skive i pokalturneringen

Foto: Grete Dahl
Foto: Grete Dahl

Opdateret kl. 09:32

SKIVE: Vendsyssel FF tabte onsdag aften 2-0 til Skive i den første runde af pokalturneringen, og det var ganske fortjent, hvis man spørger Jesper Luth.

- Jeg synes ikke rigtigt, vi får det offensive til at virke. Det flyder slet ikke, og vi kommer ikke frem til nogen chancer overhovedet i første halvleg, så vi taber helt fortjent.

Jesper Luth kom til klubben i sidste uge og fik onsdag chancen fra start for første gang. Han kunne tydeligt mærke, at spillet slet ikke flød.

- Kampen giver os ingenting. Vi skal glemme det her, og så skal vi hjem og arbejde med vores spil. Ove har fået noget nyt syn på sagen, og så skal vi bare arbejde hårdt frem mod kampen mod Brønshøj, sagde en skuffet Jesper Luth efter kampen.

Vendsyssel FF møder Brønshøj på lørdag i NordicBet Ligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden