Lyndating på pigekro
Studerende i kommunikation blev udfordret af lokale erhvervsfolk
ONSILD: Uddannelsesleder Søren Munthe fra Mariagerfjord Gymnasium havde medbragt sit virtuelle skrivebord, da han i går sammen med en række erhvervsfolk mødte studerende fra humanistisk informatik.
”Skrivebordet” bugnede af afsendere, der ville af med budskaber til få modtagere - og det skabte støj i kommunikationen.
Hvad gør man ved det?
De to snese studerende fra Aalborg Universitet blev nu også konfronteret med mange andre udfordringer på Pigernes Kro i Onsild, hvor der ikke var budt op til singleaften, men derimod en eftermiddag med hæsblæsende virksomhedsdating.
De unge nåede i løbet af dagen at møde udfordringer fra i alt 10 lokale virksomheder - herunder gymnasiet.