Fodbold

Lynge-kunst under hammeren

AaB’s direktør bag maleri, som sættes på auktion under forårsmesse

AaBs direktør Lynge Jakobsen er mester for dette værk.

AaBs direktør Lynge Jakobsen er mester for dette værk.

AALBORG:Hjælpeorganisationen Terre Des Hommes Danmark (TDH) har overtalt en række mere eller mindre kendte nordjyder til at kreere malerier, som sættes på auktion lørdag 9. marts i forbindelse med ”Forårsmessen 2013” i Aalborg Kongres & Kultur Center. Der har allerede været en stor forhåndsinteresse for en del af værkerne - for blandt de nordjyder, som har takket ja til at være med finder man f.eks. AaBs direktør Lynge Jacobsen og den 18-årige fodboldspiller Lucas Andersen, der sidste år blev solgt til Ajax Amsterdam.

Lynge Jakobsen, som sagde ja, da han blev opfordret til at vise sine evner udi billedkunst, er spændt.

- Jeg vidste, det skulle være noget med fodbold og AaB. Og jeg vidste også, at det skulle være forholdsvis enkelt og udover AaB også anonymt. Så jeg tænkte, at det nok ville blive svært, siger Lynge og tilføjer:

- Jeg fik først tegnet motivet og valgte en baggrund, der var enkel. Jeg havde størst besvær med striberne og fingrene. Men nu synes jeg alligevel, det er blevet helt godt, selvom det nok ikke bliver det, jeg skal leve af fremover. Det er det første og sidste billede fra min hånd!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst