Assens

Lys i mørket efter dødsulykken

Rørende afsked med fyrværkerioffer i Assens

Fakkeloptoget for Bo Schmidt Andersen, der nytårsnat blev dræbt i en fyrværkeriulykke. Foto: Claus Søndberg
Fakkeloptoget for Bo Schmidt Andersen, der nytårsnat blev dræbt i en fyrværkeriulykke. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 20:41

ASSENS: 1. januar vågnede Nordjylland op til den triste nyhed, at tre personer var omkommet nytårsnat ved leg med fyrværkeri, og torsdag var tiden kommet til at tage afsked med det første af ofrene, Bo Schmidt Andersen.

Det satte sit præg på Assens, hvor bisættelsen først på eftermiddagen fandt sted i en mere end propfyldt Assens Kirke. Anslået 350-400 mennesker deltog, og et halvt hundrede af dem måtte følge ceremonien udefra.

Omkring 200-250 fulgte opfordringen til at deltage i et fakkeltog torsdag aften for at vise familien, at byen i høj grad deler deres sorg.

Optoget begyndte omkring kl. 19, hvor folk samledes på byens torv for derefter at bevæge sig med fakler hen til familiens hus på Boeck-Hansensvej, hvor fyrværkeriulykken skete.

Her plantede de faklerne på jorden ved hækken, og der blev holdt et minuts stilhed.

Efter turen valgte mange af deltagerne at gå med op til byens idrætshal, hvor der i cafeteriaet blev serveret gratis pizza.

Gorm Rasmussen, som var initiativtager til fakkeltoget og fodboldkammerat med Bo Schmidt Andersen, var glad og overrasket over, at så mange var mødt op og deltog i optoget.

Fredag bisættes et andet af ofrene, Mads Theilgaard Nielsen, i Hobro Kirke.

Lørdag bisættes den sidste af de tre døde, Mikkel Lau Nielsen. Det sker også i Hobro Kirke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden