Sæby

Lysets Land er for børn i efterårsferien

Så af sted nord på - til masser af eventyr

På Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring er der åbent værksted, hvor børnene kan tegne eller male deres favoritmåltid.PR-foto
På Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring er der åbent værksted, hvor børnene kan tegne eller male deres favoritmåltid.PR-foto

SÆBY: Rigtig mange danskere ved af egen erfaring, at en ferie i Lysets Land længst mod nord i Jylland er en rigtig god oplevelse for både voksne og børn. Havet, naturen, kunsten og de mange børneaktiviteter er de ingredienser, der tilsammen sikrer en vellykket ferie.

Det gælder hele året – og ikke mindst i efterårsferien, hvor turismesamarbejdet Toppen af Danmark i dagene 8.-21. oktober byder på masser af aktiviteter for børn under overskriften ”Mad i børnehøjde”.
I Toppen af Danmark, der dækker Hjørring og Frederikshavn kommuner, varer efterårsferien helt fra den 8. til den 21. oktober – og hver dag i de to uger er der aktiviteter og arrangementer, der henvender sig til børn.
I år foregår det under den fælles overskrift ”Mad i børnehøjde”. I gamle dage hed efterårsferien kartoffelferie, og derfor er der forskellige arrangementer med kartofler. Der er kartoffeldag på Vendsyssel Historiske Museum i Mosbjerg, hvor man grave kartofler op, skyde med kartoffelbøsse, lave kartoffeltryk. Emilievejs Slagterforretning i Frederikshavn åbner dørene for børn i alderen 10-12 år, så de kan se, hvad slagteren egentlig laver. De kan også være med til at lave forskellige retter med kartofler - og så er de smagsprøver.
Hjørring Turistservice har udskrevet en fotokonkurrence om det bedste kartoffelbillede.Så er kartoflen skæv, blå, rød eller bare sjov, så tag et foto. Billederne udstilles på Hjørring Bibliotek og hedder ”En sjov kartoffel” - sammen med forskellige kartoffelsorter, kartoffelfigurer og andre pudsige kartoffel-påhit.
”Mad i børnehøjde” handler om meget andet end kartofler. Naturhistorisk Museum i Skagen inviterer på svampejagt, hvor man kan lære de mest almindelige svampe at kende.

Efteråret er også den tid på året, hvor man indsamler bær og går på jagt. På Torvet i Sæby fortæller en naturvejleder og en grøn guide, hvordan man nemt kan lave mad med udgangspunkt i efterårets råvarer, og i Bangsbo Dyrehave i Frederikshavn kan man er der vildtbuffet – tilsat en god portion jagtskrøner samt rødvinstoddy til de voksne og saftevand til børnene.

Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring inviterer børn og forældre til åbent værksted, hvor temaet er mad og kunst. Med inspiration i kunsten kan børnene male billeder af deres favoritmad og eksperimentere med farver og former. Slikmunde kan besøge Bolcheriet i Løkken.
Læs mere på www.lysetsland.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden