Forurening

Lystfiskerne var igen vågne

Liver Å slap billigt fra fra weekendens gylleudslip i Nørlev. Alligevel overvejer Hjørring Kommune at politianmelde landmanden.

Hjørring Beredskabscenter har i weekenden haft travlt med at pumpe gylle ved Nørlev. Foto: Bent Bach
Hjørring Beredskabscenter har i weekenden haft travlt med at pumpe gylle ved Nørlev. Foto: Bent Bach

Hjørring Kommune overvejer at politianmelde den landmand, der lørdag forårsagede et nyt udslip af gylle til Liver Å-systemet. - Vi afventer en endelig redegørelse om udslippet, men det er beskæmmende at det allerede sker igen, siger formand for kommunens teknik og miljøudvalg, Jørgen Bing(SF), der sender en tak til den lystfisker, der opdagede forureningen i tide, så skaderne blev meget begrænsede. -Endnu en gang er det lystfiskerne, der er vågne, konstaterer Jørgen Bing. Manglende overvågning Meget tyder på, at landmanden i Nørlev nordvest for Hjørring ikke har haft tilstrækkelig overvågning af gyllen, da det er løbet fra stalden over i gyllebeholderen, der formentlig er løbet over uden at landmanden selv opdagede det. -Men det skal siges, at landmanden også reagerede hurtigt, da forureningen var opdaget, siger Jørgen Bing Hele søndag har Hjørring Beredskabscenter haft travlt med at pumpe gyllen væk fra de bække, der løber ud i Liver Å. Bækkene har været dæmmet op, men mandag formiddag var koncentrationen så lille, at der igen blev åbnet til Liver Å. Der er ikke fundet døde fisk, og det vurderes ikke at forureningen har forårsaget større skade på åen. Det tilskrives den hurtige indsats og de lave temperaturer, som har begrænset iltsvindet i vandet. Målinger i vandet søndag så meget fine ud. Ved tidligere udslip er iltindholdet faldet helt ned til én procent. Denne gang blev iltindholdet målt til 40-50 procent. Normalt ligger det på cirka 80 procent.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden