Lyt til Harpen og Striglen
AGERSTED: ”Harpen og Striglen” giver tirsdag 8. juli koncert i Agersted Kirke klokken 19.30.
”Harpen” er Mette Nielsen, som har studeret på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og senere på Indiana University. Hun blev ansat i Aalborg Symfoniorkester i 2002.
”Striglen” er Mette Østergaard, som er mezzosopran og har modtaget imponerende kritikerros, da hun havde sin debut som ”Carmen” på Den Jyske Opera. Hun er en meget benyttet koncertsolist og medvirker på otte cd’er.
De to vil spille et fint udvalg af værker for harpe og sang – blandt andet af Vivaldi, Ravel og ikke mindst en uropførelse af værket ”Vocalise” af Bo Gunge, som er en nulevende dansk komponist fra 1954.
Koncerten afvikles under Vendsyssel Festivalen, og det betyder at billetter, som koster 75, - kroner, enten købes via hjemmesidenwww.vendsysselbilletten.dk eller på dagen i Agersted Kirke umiddelbart før koncertens begyndelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.