Fodbold

Lyt til Ripodsten: Afskrevet Kakeeto imponerer

AaB’eren har fået et overraskende gennembrud efter flere år som reserveholdsspiller

Robert Kakeeto har imponeret på AaB’s midtbane i de seneste kampe. Foto: Kim Dahl Hansen
Robert Kakeeto har imponeret på AaB’s midtbane i de seneste kampe. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:31

FODBOLD: Det er ikke ret lang tid siden, at Robert Kakeeto var meget langt fra en startplads hos AaB’s superligahold.

Skader har givet den unge midtbanespiller fra Uganda chancen, og han har spillet en vigtig rolle i AaB’s seneste tre superligakampe, hvor holdet har hentet syv point.

Kakeeto er et af emnerne i den nyeste udgave af NORDJYSKEs fodboldpodcast "Ripodsten" og her er panelet noget overraskede over Kakeetos gennembrud.

- Jeg havde fornøjelsen af at spille en træningskamp med Thisted mod AaB for to-tre måneder siden, hvor Kakeeto var med, og der snakkende vi om, at han aldrig kom i nærheden af holdet, men noget har han gjort rigtigt, for han har sprudlet de seneste kampe, siger Thisted FC’s cheftræner Joakim Mattsson, der i panelet har selskab af TV3 sportskommentator Dennis Søndergaard og Søren Olsson, der er sportsjournalist hos NORDJYSKE.

I programmet bliver der også set nærmere på Hobros målmaskine Pål Alexander Kirkevold og Thisted FC’s overraskende topplacering i 1. division. Du kan høre "Ripodsten" i iTunes, SoundCloud mv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden