Floorball

Målglad topscorer slog til for Hot Shots

Andreas Glad matchvinder i kvartfinaleserie mod Blackhawks - nu venter Benløse FC i semifinalen

Andreas Glad fra Hot Shots, tv., blev matchvinder for Hot Shots i kamp nummer tre.Foto: Kurt Bering
Andreas Glad fra Hot Shots, tv., blev matchvinder for Hot Shots i kamp nummer tre.Foto: Kurt Bering Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Hot Shots tog stikket hjem i kvartfinaleserien mod lokalrivalerne fra Frederikshavn Blackhawks ved at vinde kamp tre og fire og dermed serien med 3-1.

Efter to tætte kampe i Brønderslev blev også kamp tre en ren gyser, der endte 4-3 til Hot Shots efter perioderne 0-2, 2-0, 1-2.

Andreas Glad blev matchvinder for gæsterne midtvejs i tredje periode, men med to spillere i overtal pressede Blackhawks voldsomt uden held i slutfasen.

Dermed er sæsonen slut for spillerne fra Frederikshavn, hvor man ellers satsede stort med en fusion af de tidligere klubber Bulldogs og FC Outlaws.

For Hot Shots venter der nu en spænende semifinaleserie, hvor modstanderen er Benløse FC, der i blot tre kampe klarede Sunds i kvartfinalen.

Benløse FC har fordel af hjemmebane i de to første semifinalekampe mod Hot Shots i den kommende weekend, mens kamp tre og fire skal spilles i Brønderslev Hallen 29. og 30. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden