Målmænd langt under niveau
- Vi fik et wakeupcall før Champions League, erkender Aalborg Håndbolds direktør
HELSINGE: Aalborg Håndbolds to målmænd havde fået ros i de foregående kampe, men onsdag var det småt med redninger i det sensationelle udebanenederlag på 31-32 til Nordsjælland.
Richard Kappelin, der stod det første kvarter, og Ole Erevik var langt fra deres normale niveau, men blev også svigtet af et dårligt forsvar.
Wakeupcall
- Uden at forklejne Nordsjælland må de altså ikke score 31 gange mod os, siger direktør Jan Larsen, der erkender, at holdet skal finde helt andre takter frem i Champions League-premieren på søndag ude mod Flensburg-Handewitt.
- Det var sløjt i Helsinge, og vi fik et wakeupcall inden den store opgave i Flensburg. Med en lignende indsats bliver vi kørt over.