Målscorer-Haarup: Jeg tænkte, at jeg hellere måtte prøve selv
Venstrebacken Mathias Haarup scorede sit første mål for Hobro i 1-0 sejren over Vejle
Opdateret kl. 07:33
FODBOLD: Søndag eftermiddag fik Hobro den anden hjemmebanesejr i træk, da de slog Vejle 1-0 i en regulær bundkamp.
Det var ikke meget Hobro skabte fremad banen. Faktisk præsterede de kun et enkelt skud på mål. Det var da Mathias Haarup sendte bolden i kassen på et spark med det kolde højre efter 39 minutter.
- Jeg kiggede lige op og overvejede at spille den ind over, men så tænkte jeg ej, nu er jeg sgu kommet med herop, så jeg må hellere prøve selv. Det udviklede sig heldigvis meget godt, så det er jeg glad for, siger Hobro-målscoreren.
Det er første gang Mathias Haarup scorede i Hobro-trøjen, og det glæder ham at få sat gang i scoringen.
- Det er altid specielt at score sit første mål. Det var også et rigtig godt mål, så det er selvfølgelig ekstra dejligt, siger han.
Det vigtigste for Mathias Haarup var dog, at Hobro formåede at holde Vejle fra scoringer.
- Det har været hårdt for os mentalt at lukke så mange mål ind. Så vi havde virkelig brug for det her clean sheet.
- Jeg synes ikke, vi skaber nok offensivt, men når man holder nullet, så får man point. Så det er altid førsteprioriteten at holde nullet, og så må det offensive komme bagefter, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.