Måltider er nu indendørs

I år er der bedre forhold for både gæster og frivillige, da alle spisende til Dana Cup er rykket indendørs i Fiberhallen

Kristian Gull Pedersen
Der er godt med tryk på i Fiberhallen, når de mange sultne spiller rykker ind. På en god dag spiser over 12.000 spillere til frokost eller aftensmad. Der serveres også morgenmad, men de fleste spiser morgenmad på de skoler eller andre steder, hvor de overnatter under Dana Cup.Foto: Daniel Bygballe
Dana Cup 21. juli 2015 23:13 - Opdateret 13. juni 2017 14:13

HJØRRING: Til de store måltider møder over 12.000 gæster op til Dana Cup. Det kræver dermed også et stort område til gæsterne, når de skal nyde deres måltider og samle energi til kampene.

Tidligere år har spillerne siddet i telte opstillet til formålet samt i Vendia Hallen, men i år er de alle rykket indenfor i Fiberhallen, som stod klar op til Dana Cup.

Jens Klemmensen står for produktionsansvaret af samtlige måltider under Dana Cup og for ham og de resterende frivillige, er det en stor glæde, at de har kunnet rykke de spisende gæster indendørs.

- Det er en kæmpe forbedring af forholdene for både os og gæsterne. Teltene var svære at komme rundt i, og nu skal vi kun servere et sted i stedet for flere. Det gør mange ting meget nemmere, siger Jens Klemmensen.

Hygiejnen skal også være helt i orden, når man bespiser så mange sultne fodboldspillere, og det er også blevet noget nemmere at sikre efter de er rykket ind i Fiberhallen.

- Tidligere stod vi meget tæt op af mudder og jord, og derfor var der en risiko i forhold til fødevaresikkerheden. Det har dog aldrig været et problem, men vi er glade for at kunne eliminere risikoen helt nu, siger Jens Klemmensen.

Nogle ting er dog stadig nemmest håndteret udendørs på grund af de store mængder, der skal laves.

- Ovnene er fyret op med brænde, så de er svære at få indendørs på grund af røgen. Det samme med rengøringen af køkkengrejet, der vaskes af i meget vand, og det er bare nemmere udenfor, siger Jens Klemmensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema: Dana Cup

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...