Månestråler fra Dublin

De glade toner var medrivende og det var en god koncertoplevelse.

Fire ud af seks stjerner til The Band of Moonlight Love.

Fire ud af seks stjerner til The Band of Moonlight Love.

SKAGEN:I et halvt fyldt festivaltelt med publikum mellem 50-70 år, der drak kolde fadøl fra plastikkrus spillede irske The Band of Moonlight Love så smukt sange fra det keltiske Irland. De irske harmonier fra bandet i Dublin startede som regel stille ud og endte i et brag af livsglæde og musikalitet. Særligt skal nævnes den bløde lyd fra den irske tromme bodhran, som har sin helt egen harmoniske lyd. De glade toner fra den grønne ø var medrivende, og publikum deltog ivrigt, selvom der var en mand, der bogstaveligt talt sov sig fra meget af, hvad de fem keltere præsterede så fremragende. Det var bestemt en scenevant gruppe, der sang klart, men det var svært at forstå de enkelte ord, det blev dog lidt bedre, da der lige pludselig halvvejs i sættet blev skruet gevaldigt op for højtalerne, hvilket nok ikke var gruppens fejl men skyldtes det mangelfulde tekniske overblik. Det var en god koncert med energiske, melodiske rytmer.

Skagen Festival, Havnescenen, fredag

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.