Vin

Vinbarer går sammen om Wine Walk

Godt nyt til alle vinelskere i Aalborg. Vinbarerne i Aalborg er gået sammen og har lavet en Wine Walk - perfekt som julegaven til ham, hen eller hende, der i øvrigt har alt.

"Beer is made by men, wine by God.”
"Beer is made by men, wine by God.”

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:08

Øldrikkerne har deres Beer Walk. Nu får vinelskerne deres egen Wine Walk.

- Tanken er, at vi gerne vil have folk til at synes, at man også kan drikke vin på hverdage. Øl-entusiasterne har jo deres Beer Walk, så hvorfor skulle vi vinbarer så ikke promovere Wine Walk og give folk mulighed for at få en vinoplevelse også, siger Anne Dahl Christiansen, der er barchef på D'Wine.

Du kan se frem til en skøn aften med lækker vin hos Ma Petit France, Douro Wine Bar, Quist Wine og D’Wine Bar. Distancen er ingen undskyldning, for alle vinbarer kan besøges med en rute på blot 950 meter.

Konceptet er ifølge de samarbejdende vinbarer simpelt.

- Tag din "partner in wine" under armen og gå fra vinbar til vinbar i lige det tempo, der passer jer og få serveret et lækkert glas vin hvert sted, lyder det.

Ved hver vinbar er der tre valgmuligheder, hvor de to af dem er hvidvin eller rødvin – den sidste type varierer fra sted til sted.

Wine Walk begynder hos enten Douro Wine Bar i Danmarksgade eller hos D’Wine Bar i Algade. Herefter er ruten op til deltagerne selv.

Hvornår: 2. & 3. februar 2021

Tidspunkt: Mellem 16-23 begge dage. (Bestem selv hvornår I starter)

Pris: 249 kroner pr. billet, der inkluderer i alt fire glas vin – ét glas hos hver vinbar.

Billetten købes på NemTilmeld her, hvor der vælges dag og startsted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden