England

Madonna i voldsomt scenestyrt

Vildt styrt fra trappe til Brit Awards - se video

Madonna faldt på en trappe under Brit Awards. Foto: Scanpix
Madonna faldt på en trappe under Brit Awards. Foto: Scanpix Scanpix Denmark

ENGLAND: Med fuld kropskontrol mestrer hun både stemme, instrumenter og dansetrin. Men anderledes går det, når Madonnas balanceevne kommer i karambolage med hendes voluminøse scene-outfit.

Det oplevede den 56-årige sangerinde, da hun onsdag aften skulle optræde til årets Brit Awards. Midt under nummeret ”Living for Love,” som er førstesinglen på hendes nye album, ”Rebel Heart,” står sangerinden på en trappe, men tipper pludseligt bagover i sit kæmpe Armani-designende kostume og lander på siden.

Men showet må gå videre for den erfarne sangveteran, der lettere fortumlet rejser sig op fra faldet, finder beatet i sangen igen og begynder at synge videre og færdiggør sit show.

Senere benyttede Madonna sin Instagram-profil til at fortælle alle, at hun heldigvis var okay efter det dramatiske styrt fra trappen.

- Min smukke kappe var bundet for stramt! Men intet kan stoppe mig, og kærlighed løftede mig virkelig op! Tak for alle jeres gode ønsker. Jeg har det fint, skrev hun efterfulgt af et hjerte.

Madonna afslørede tidligere i februar, at hun i forbindelse med sit nye og 13. studiealbum, ”Rebel Heart,” også kommer forbi Danmark på en endnu ukendt dato og sted.

/Newspaq/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden