Sport

Mads Jessen har grebet chancen

Hobro-helten håber, at oprykkerne kan spille med om tredjepladsen

Mads Jessen (th.) afgjorde kampen, da Hobro vandt på Brøndby Stadion. Foto: Henrik Bo
Mads Jessen (th.) afgjorde kampen, da Hobro vandt på Brøndby Stadion. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 06:48

BRØNDBY: Mads Jessen blev matchvinder i det 41. minut, da han scorede Hobros enlige mål i søndagens superligakamp på Brøndby Stadion.

Hobro-helten har ellers tilbragt en del tid på bænken i denne sæson, men en skade til Mikkel Thygesen har betydet, at Mads Jessen har fået chancen i de seneste kampe.

- Man skal gribe de få chancer, som man trods alt får i denne verden. Det har jeg til dels gjort, og det er jeg selvfølgelig glad for, siger Mads Jessen.

Den offensive midtbanespiller erkender samtidig, at det kan være svært at sende ham ud blandt reserverne efter den seneste præstation.

- Jo. Det skulle man da mene, men det er op til træneren (Jonas Dal, red.), forklarer Mads Jessen.

Matchvinderen glæder sig primært over, at sæsonens mål er ved at være indfriet, selvom der stadigvæk resterer otte spillerunder.

- Inden sæsonen havde vi et mål om at undgå nedrykning. Det ser ud til at lykkes, og nu handler det bare om at kæmpe for hvert eneste point. Det kan godt være, at det rækker til en tredjeplads til sidst. Det kunne være rigtig sjovt, siger Mads Jessen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden