Håndbold

Mads Mensah: Uhørt dårlig kvalitet

Aalborg Håndbolds profil græmmer sig over nederlaget til Bjerringbro-Silkeborg

Mads Mensah og Aalborg Håndbold faldt på halen mod BSV. Foto: Martin Damgård
Mads Mensah og Aalborg Håndbold faldt på halen mod BSV. Foto: Martin Damgård

AALBORG: En forrygende start og en føring på 9-2 efter 16 minutters spil var ikke nok, da Aalborg Håndbold tirsdag aften tabte den anden kamp i slutspillet. Bjerringbro-Silkeborg vandt til slut 24-22 til stor skuffelse for Mads Mensah Larsen.

Efterfølgende var det store spørgsmål naturligvis, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at smide en føring på syv mål.

- Jeg synes, vi har så uhørt dårlig kvalitet i vores afslutninger, at det bliver svært at vinde kampen. Selvom vi falder lidt i kadence, så synes jeg egentlig stadig, at vi kommer til mange gode chancer, men når vi ikke kan score, så er der ikke så meget at rafle om, sagde Mads Mensah Larsen umiddelbart efter kampen.

Landsholdspilleren blev endnu en gang topscorer for Aalborg med seks kasser, men midt i kampen havde aalborgenserne en periode på godt 14 minutter uden scoringer, og så lugtede BSV blod.

- Vi brænder for meget, lød den kortfattede konklusion fra cheftræner Nikolaj Jacobsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden