Sport

Mæhle: Kan bare ikke score

AaB-backen synes, at han og holdet reagerede fint på Brøndbys tidlige scoring

Foto: Peter Broen
Foto: Peter Broen

Opdateret kl. 20:04

BRØNDBY: Joakim Mæhle fik en uheldig hovedrolle, da AaB søndag tabte 2-0 til Brøndby i Alka Superligaen. Den unge højreback satte hånden på bolden efter bare tre minutters spil og lavede dermed det straffe, som Teemu Pukki udnyttede til 1-0 for hjemmeholdet.

- Det var et indlæg, som blev clearet skævt, så den røg over til mig i bagrummet. Den fik et lidt mærkeligt opspring, da jeg skulle til at sparke den væk, og samtidig blev jeg presset og kom i ubalance. Det endte med at komme til at se klodset ud, og det er sikkert efter reglerne, at der blev dømt straffe, erkendte Joakim Mæhle efterfølgende.

Han synes dog, at både han og holdet siden rejste sig fornuftigt.

- Som ung spiller må du være klar over, at du ikke kan spille en fejlfri kamp. Sket er sket, og så må du sørge for at komme videre og gøre det så godt som muligt. Det synes jeg faktisk, at hele holdet gjorde ganske flot, og vi skabte mange muligheder. Desværre kommer vi til at gentage os selv i øjeblikket, for vi kan bare ikke score på vores chancer, sukkede Joakim Mæhle.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden