Mænd lyver om orgasme i sengen
Flere mænd end kvinder indrømmer at have løjet om at have fået orgasme ved samleje
AUSTRALIEN: Det kommer måske som en overraskelse for mange, men en ny undersøgelse viser, at flere mænd end kvinder lyver om orgasme i sengen.
1200 personer har deltaget i undersøgelsen, som Australiens The Sunday Telegraph står bag.
Her fortæller 23 procent af mændene, at de har ladet som om, de har fået en orgasme. Det samme gælder for 20,6 procent af kvinderne.
Undersøgelsens resultater stemmer godt overens med en amerikansk undersøgelse, der viser, at næsten hver fjerde mand har ”faket” en orgasme.
Snyder med følelserne
Det australske projekt viste også, at mange af mændene har løjet om deres følelser under sex og sagt, ”jeg elsker dig” under samlejet.
Det har 25,4 procent af mændene gjort, mens det for kvinderne kun er 6,1 procent.
- Mænd ”faker” af de samme årsager som kvinder. For at styrke deres partners ego, for ikke at såre partnerens følelser og for at afslutte sex, så de kan komme til at sove eller tage hjem, forklarer Debby Herbenick, leder af Center for Sexual Health Promotion ved Indiana University til NBC News.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.