Mænd vil være som Mr. Grey i sengen
Erotik, tak. ”Fifty Shades og Grey”-filmen har fået mange danske mænd til at købe nyt ”legetøj”
Opdateret 23. februar 2015 kl. 13:21
HELE LANDET: Nye tal fra den erotiske webshop, Sinful.dk, viser, at det langtfra kun de er danske kvinder, der er vilde efter at udleve de frække scener fra ”Fifty Shades of Grey”. De danske mænd går nemlig Mr. Grey i bedene.
- Generelt har vi en fordeling, der viser, at lige mange kvinder og mænd bruger det sexlegetøj, der bliver købt i vores shop. Men vores seneste data afslører, at de danske mænd for alvor er blevet smittet af den fængslende ”Fifty Shades of Grey”-feber,” siger Mathilde Mackowski, der er ekspert i danskernes forbrug af sexlegetøj og medejer af Sinful.dk, i en pressemeddelelse.
Salget af sexlegetøj fra den officielle ”Fifty Shades of Grey”-kollektion viser nemlig, at mændene står for hele 62 procent af alle disse indkøb.
- Enten har de danske kvinders fantasier om at blive ”taget” af deres mænd virkelig givet pote, eller også har det vist sig, at der blandt de danske mænd er en noget større ”Fifty Shades of Grey”-fanskare end hidtil antaget, siger Mathilde Mackowski.
Sexolog Jakob Olrik jubler over, at de danske mænd får hårene på brystet frem. Han mener, at danske kvinder i lang tid har haft styringen overalt, både i og uden for hjemmet.
- Kvinderne har bestemt, hvor skabet skulle stå, og de har sågar holdt styr på mandens påklædning, hans sundhed og hans kalender. Jeg tror, det er yderst sundt, at vi danske mænd viser vores indre gorillamand frem og forfører vores kvinde. Det er tydeligt, at det er det, kvinderne har efterspurgt, siger Jacob Olrik i pressemeddelelsen.
/BLM/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.