Magnea og Ida lavede sig en lille skovhave
I anledning af Skovens Dag havde Thisted Kommune et større arrangement i Kronborg
THISTED: Niårige Magnea Rut Johansdóttir og otteårige Ida Rimmer Sørensen fra Tilsted var søndag taget ud i Kronborg Plantage, hvor Thisted Kommune har et større arrangement i anledning af Skovens Dag.
De to piger har været bedstevenner siden børnehaven og går nu sammen i 2.a på Tilsted Skole. Også til hverdag er de vant til at færdes ude, bl.a. har de en hule i Idas forældres have, afslørede, og her laver de sandkager og sandmad af, hvad de nu kan samle sammen.
I Kronborg Plantage lød et af tilbuddene på at planlægge sin egen have, og til det formål havde biolog og naturmedarbejder Mathilde Boesen fra kommunens tekniske forvaltning afstukket nogle små skovlodder på en kvadratmeter hver.
- Ideen er at give inspiration til børn, forældre og bedsteforældre til selv at plante lidt skov, alt efter interesse. Bl.a. var der et par børn med en bedstefar, og de betød, at der skulle være plads til jagt i skoven, fortalte Mathilde Boesen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.