Magnus Kjøller tjener flere penge
Kjøllers koncern har fremgang viser årsregnskabet 2015
Opdateret kl. 07:38
DUBAI: Det gik økonomisk fremad i 2015 for den unge nordjyske erhvervsmand Magnus Kjøller. Det viser årsregnskabet for 2015 for Magnus Kjøller Holding ApS, som lige er blevet offentliggjort.
Resultatet efter skat endte sidste år på 18,2 millioner kroner, hvilket er væsentlig mere end i 2014. Herefter er den bogførte egenkapital - formue - i Magnus Kjøllers koncern på 71,2 millioner kroner.
Det økonomiske overskud kan først og fremmest tilskrives datterselskabet CM Network A/S, der sidste år tjente 12,1 mio. kr. efter skat.
En del af dette overskud - godt tre millioner kroner - stammer fra tre datterselskaber med PointShop A/S i spidsen, der er under solvent likvidation, det vil sige, at de kan svare enhver sit.
Flere ejendomme i Aalborg
PointShop fik i 2013 en bøde på 60.000 kroner for vildledende markedsføring ved byretten i Aalborg.
Revisionen skriver i årsrapporten for 2015 for CM Network på side 3, at ”uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet, i løbet af året har overtrådt momsbekendtgørelsens § 58 og § 66, og ikke overholdt minimumskravene til oplysninger i selskabets kvitteringer, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fejlen er opstået som følge af en fejl i IT-systemet. Forholdet er, efter det er konstateret i 2016, bragt i orden, således selskabet fremadrettet overholder momsbekendtgørelsens § 58 og § 66.”
Et andet positivt økonomisk bidrag kommer fra Magnus Kjøller Ejendomme A/S, der melder om et overskud efter skat sidste år på godt fire millioner kroner. Selskabet ejer en række boligejendomme rundt om i Aalborg.
Bor i Dubai
Siden 1. oktober 2014 har Magnus Kjøller officielt været udlandsdansker med adresse i Dubai.
Flytningen kom efter et økonomisk dårligt år, hvor holdingselskabet bag Point-selskaberne gik fra et overskud før skat på 30 millioner kroner til et underskud på ni millioner kroner.
Samtidig blev størsteparten af de godt 40 medarbejdere - herunder direktøren - i CM Network fyret.
Bruttotab: - 0,3 mio. kr. (- 0,4)
Indtægter fra datterselskaber: 18,3 mio. kr. (6,5)
Heraf Magnus Kjøller Ejendomme A/S 4,1 mio. kr. og CM Network A/S 12,1 mio. kr.
Resultat før skat: 18,2 mio. kr. (10,3)
Resultat efter skat: 18,2 mio. kr. (10,2)
Aktiver i alt: 93,3 mio. kr. 58,4)
Egenkapital: 71,2 mio. kr. (51,2)Virksomheden betalte en selskabsskat på 222.362 kr. i 2014
Direktør: Casper Borgen Kjøller
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.