Magtkamp på institution
Medarbejdere og familien bag institutionen Helsegården bekriger hinanden
BLÆSBJERG: Når Hjørring Kommunes socialudvalg tirsdag tager stilling til fremtiden for Helsegården, skal de finde hoved og hale i billedet af en institution, der ser ud til at være i total opløsning, med en midlertidig leder, der er tæt på sammenbrud, medarbejdere og familien Olesen, der bekriger hinanden med beskyldninger om aflytning, magtmisbrug over for de psykisk syge beboere, og et efterhånden utåleligt arbejdsmiljø.
Anonyme henvendelser
NORDJYSKE er kommet i besiddelse af et notat, der blandt andet bygger på medarbejderes anonyme telefoniske henvendelse til tilsynsmyndigheden GOT i løbet af de seneste par måneder.
Det er på baggrund af det notat, at GOT anbefaler socialudvalget at fratage institutionen en godkendelse, så længe familien Olesen bor på ejendommen.
Familien Olesen kender godt notatet og beskyldningerne, og er rasende over, at Grete og Tage Olesen ikke får lov til at komme til ord.
- Det er helt grotesk, at familien ikke bliver hørt om de beskyldninger, siger Rasmus Nørgaard Andersen, der fungerer som talsmand for familien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.