Malerier og levende musik i Kulturhuset

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gritt Møller, musiklærer på Arden Skole, spiller egne sange. Privatfoto

Kulturhuset i Arden genbruger 5. november klokken 11 sit velafprøvede lørdag formiddags koncept med kunst til øjnene og musik for ørerne.

Kort sagt - fernisering af udstilling på væggene og en lille intim koncert i salen.

Maleren Solvejg Sehested fra Kongerslev udstiller i de kommende måneder.

Hun er autodidakt maler.

Solvejg Sehested arbejder med akryl på lærred, og det kommer der oftest store malerier ud af.

Hun henter sin inspiration i naturen: et landskab - en farve i et landskab - en tur ved vandet - personer i en by - eller bare en opstået idé.

Malerierne er koloristiske med figurative elementer - oftest kvindeskikkelser.

Musiklærer Gritt Møller

For det musikalske sørger den lokale singer/song writer Gritt Møller med lutter egne sange.

Gritt Møller skriver og synger country-pop sange med den gode melodi i fokus, og hun henter sin inspiration i sine egne oplevelser, tanker og følelser.

Gritt Møller har skrevet sangtekster, siden hun var barn, men er først begyndt at lave melodier og spille selv i forbindelse med sin læreruddannelse.

Til daglig er hun kendt som en dygtig og engageret musiklærer på Arden Skole, hvor elever og kolleger har kunnet nyde hendes sange.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst