Politi

Malik er officielt en storm: Første siden december 2016

Malik er kommet på DMI's stormliste, hvor alle danske storme siden 1891 er klassificeret efter styrke.

Malik blev en klasse 2 storm. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på Twitter.

Malik er dermed den første storm på stormlisten siden december 2016, hvor stormen Urd var over Danmark.

På DMI's stormliste er alle danske storme siden 1891 klassificeret i forhold til styrke og udbredelse.

Storme i Danmark er opdelt i kategorierne 1 til 4.

Klasse 4 er den kraftigste, hvor middelhastigheder er lig med eller over 28,5 meter i sekundet. Det svarer til stærk storm.

Kategori 2, hvor Malik altså hører under, er, når middelvindhastigheder ligger mellem 24,5 og 26,5 meter i sekundet. Det svarer til kategorien storm.

Ved klasse 1 er der ikke tale om en "rigtig" storm, men betegnes som stormlignende.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden