Dyrskue

Malk en ko og prøv en brandbil

2000 børn på Dyrskuepladsen i Thisted til Landbruget i Børnehøjde

Foto: Peter Mørk
Foto: Peter Mørk

Opdateret 20. juni 2022 kl. 10:43

THISTED: Køer, får, mink, landbrugsmaskiner - og 2000 børn.

Fredag fra klokken 8-14 er Dyrskuepladsen reserveret til børn, der her kan få sig en anderledes oplevelse end den, hverdagen byder på. Der er muligheder for at prøve at malke en ko, klippe et får, sidde i førerhuset i en traktor og få lov at komme med op i 32 meters højde i Nordjyllands Beredskabs stigevogn. Sidstnævnte så stor en succes, at der blev snakket om at få endnu en vogn kørt op på dyrskuepladsen.

Der var både undervisning, guidede ture og konkurrencer for alle børnene.

Landbruget i Børnehøjde er en del af Dyrskuet Thy-Mors, der er arrangeret af LandboThy og som åbner i morgen lørdag kl. 9.

Gå til relaterede emner

Forsiden