Folketing og parlament

Maltesisk abortmodstander skal lede EU-Parlamentet

Malteseren Roberta Metsola skal være i spidsen for EU-Parlamentet de næste to og et halvt år.

EU lawmakers elect parliament president in Strasbourg
EU lawmakers elect parliament president in Strasbourg Gonzalo Fuentes/Reuters

Maltesiske Roberta Metsola har fået en fødselsgave, der bliver svær at trumfe.

Hun er ved en afstemning tirsdag, hvor hun fylder 43 år, blevet valgt som ny formand for EU-Parlamentet.

Posten skal hun bestride de næste to og et halvt år.

Den tidligere advokat overtager det ærefulde hverv efter italienske David Sassoli, som døde sidste uge.

Før Sassolis død var det i forvejen planlagt, at han skulle træde tilbage som formand ved udgangen af januar.

Den nye formand for EU-Parlamentet er medlem af den største gruppe i parlamentet, den konservative EPP.

Hun har været medlem af parlamentet siden 2013 og været ledende næstformand de seneste par år.

Metsola bliver af iagttagere set som et sikkert valg til posten. Men hun er alligevel ikke helt ukontroversiel.

Som modstander af fri abort har hun flere gange raget uklar med mange centrum-venstre parlamentsmedlemmer, der kæmper for at bevare abortrettigheder i EU's lande.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden