Mama Doc i Skæve Borgerhus
Læge Wiera Malama Jensen fortæller om et usædvanligt liv
ØSTERVRÅ: Et liv udover det sædvanlige vil blive rullet op for tilhørerne, når læge Wiera Malama Jensen fortæller.
Hun er måske Danmarks mest erfarne krigslæge med en både fængende og personlige historie. Wiera Malama Jensen - eller Mamma Doc, som blev hendes kælenavn, har levet et liv og et lægeliv udover det sædvanlige.
Hun har oplevet flere krige end mange soldater, men som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en "doc", der egentlig slet ikke bryder sig om våben.
For Wiera Malamá Jensen er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne, hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Hun går derfor heller ikke af vejen for at være stærkt kritisk over for "systemet", når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare.
Wiera er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen, og det vakte tidligt hendes lægedrømme, men gav samtidig mareridt, der har fulgt hende gennem hele livet. Netop denne baggrund har været drivkraft for, at hun ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, selv om læger i Forsvaret først og fremmest er netop dét, og derfor arbejder hun også som praktiserende læge.
Denne usædvanlige karriere som militærlæge er udkommet som bog "Mamma Doc - krigslæge på mission".
Mød op og hør denne spændende historie i Skæve Borgerforening 8. november kl. 19.30.
ÅB
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.