Mama Doc - krigslæge på mission

Krigslæge fortæller en personlig beretning på Sæby Bibliotek

Wiera Malamá Lorentzen - Mamma Doc, er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger.

Wiera Malamá Lorentzen - Mamma Doc, er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Danmarks måske mest erfarne krigslæge fortæller sin fængende og personlige beretning på Sæby Bibliotek. Wiera Malamá Lorentzen - Mamma Doc, er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en "doc", der egentlig slet ikke bryder sig om våben. Hun er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen. Hun drømte tidligt om at blive læge, men fik samtidig mareridt, der har forfulgt hende gennem hele livet. Netop den baggrund har været drivkraft for, at Wiera ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, selv om læger i Forsvaret først og fremmest arbejder her. Derfor er Wiera også praktiserende læge i Frederikshavn til hverdag. Hun bor i Lyngså, men har ofte udskiftet privatadressen med mere ydmyge lokaliteter i krigslejre rundt om i verdens brændpunkter. Wieras usædvanlige karriere som militærlæge er netop udkommet som bog, og det er den, hun tager udgangspunkt i denne aften. Hun fortæller både om sit civile og professionelle liv - som er en beretning direkte fra fronten i eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan. For Wiera Malamá Lorentzen er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne. Hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Hun går derfor heller ikke af vejen for at være stærkt kritisk over for "systemet", når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare. Kritikken står selvsagt uimodsagt, og Wiera Malamá Lorentzen påpeger flere gange, at hun udelukkende udtrykker sin personlige mening, og at hun jo bare er en doc, Dog ikke blot på men også med mission. Hør den spændende beretning på Sæby Bibliotek, tirsdag den 24. januar. Bøger & Papir i Sæby deltager denne aften med salg af Wiera Lorentzens bog "Mama Doc - krigslæge på mission". Billetter købes og reserveres på biblioteket.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.