Mand afviser voldtægt af datter

En 40-årig mand fra Sydthy mener, en 15-årig datter har fundet på det hele

Det er på mange måder påstand mod påstand i en sag om voldtægt, men dna-sporene peger meget i retning af en 40-årig mand, som blev varetægtsfængslet sidst i december.Arkivfoto

Det er på mange måder påstand mod påstand i en sag om voldtægt, men dna-sporene peger meget i retning af en 40-årig mand, som blev varetægtsfængslet sidst i december.Arkivfoto

SYDTHY:En lidt for våd fest og unge piger i en tilstand, hvor de ikke helt var klar over, hvad der skete og så en dengang 39-årig mand, der ikke kunne holde sig i skindet.

Eller en ung pige med et problematisk sind, som har fundet på det hele ved at smøre sig ind i indholdet fra et brugt kondom, som den nu 40-årige mand havde brugt et par dage før.

Det er det billede, som tegner sig efter de første timer i en domsmandssag om voldtægt af den 40-åriges datter på 15 år.

Anklagemyndigheden fremlagde især dna-spor, der matchede den 40-årige, som en del af beviserne for at noget ulovligt var sket.

Og den 40-åriges forsvarer lagde i stedet nogle papirer frem, som viste, at den 15-årige i nogle år har haft psykiske problemer, men i danske retssager må man normalt ikke på den måde forsøge at gøre et vidne utroværdigt.

Hvad pigen selv fortæller forbliver indtil videre lukket for offentligheden, da hendes forklaring bliver givet for lukkede døre på grund af sagens karakter og hendes alder.

Senere onsdag skal pigens mor afhøres foruden en veninde, hvis blufærdighed den 40-årige er tiltalt for at krænke og nogle flere, som var med til den fest i slutningen af oktober, hvor det hele skulle være sket.

Sagen fortsætter og forventes afsluttet torsdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.