Sædelighedsforbrydelser

Mand blottede sig - og blev anholdt

Det lykkedes mandag aften Nordjyllands Politi at fange en blotter i Aalborg

Foto: Michael Koch
Foto: Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:20

AALBORG: En 55-årig mand blev mandag aften anholdt i Aalborg efter to anmeldelser om, at han skulle have blottet sig for forbipasserende i Samsøgade.

Manden, som ifølge den ene anmelder, en 23-årig kvinde, kun var iført vandrerstøvler og T-shirt, blev set blotte sig første gang klokken 21.30 og igen klokken 22.

Her var han hoppet frem fra buskene ved en buslomme på Samsøgade, hvor han havde overrasket den 23-årige cyklist.

Erkender delvist

Efter anmeldelserne var politiet på udkig efter en cirka 40-årig mand, men det var altså en 55-årig mand, som patruljen fangede i buskadset.

- Vi er ret sikre på, at vi har fat i den rigtige mand, og han har da også delvis erkendt, fortæller vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

Den 55-årige mand er sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Gå til relaterede emner

Forsiden