Nu kender politiet identiteten på den druknede mand
Nu har politiet identificeret liget af den mand, der blev fundet druknet ud for Løgstør
Opdateret kl. 17:37
LØGSTØR: En 62-årig mand fra lokalområdet blev onsdag morgen fundet druknet i vandet ud for Løgstør, oplyser Nordjyllands Politi.
Der blev slået alarm kort før kl. 8, da en forbipasserende så en person ligge livløs i vandet ud for den lille havn ved Kunsttorvet.
Redningsmandskabet fik manden ind på land, hvor en læge erklærede ham død.
Politiet vurderer, at personen kan have ligget i vandet i et stykke tid.
Manden blev identificeret ved et ligsyn på Aalborg Universitetshospital onsdag.
De pårørende er underrettet.
Politiet ved ikke med sikkerhed, hvordan manden er druknet. Men intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag, oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.